Nyt Skolebørn på gaden

Nyt Skolebørn på gaden

Hold øje med det nye nummer af Skolebørn i din postkasse og på forældreintra. Stort tema om lektier med masser af fakta og guides til forældre.

Den nye udgave af Magasinet Skolebørn - nr. 3 2013 - er på vej ud i postkasserne til alle medlemmer.

Det nye nummer af Magasinet Skolebørn er en fuldstændig relancering af Skole og Forældres blad, så glæd dig til 36 sider med spændende indhold og et nyt lækkert look!
Det trykte magasin sendes til dig i Post Danmarks omslag og det kommer i postkasse 18. eller 19. juni.
Skolebørn udkommer også i en ny online-version, som alle forældre på medlemsskolerne få adgang til gennem forældreintra.

Læs blandt andet:

Sigurd Barret: Jeg blev overrasket over, hvad folkeskolen kunne
Stort interview med multitalentet, der har sendt alle sine fem børn i den lokale folkeskole.

Tema om lektier:

Forskere: Nytænk lektierne
Gammeldags lektier virker ikke. I nogle tilfælde kan de endda være direkte skadelige, viser undersøgelser. Alligevel giver mange lærere eleverne lektier med hjem uden at reflektere over, hvad formålet er med dem. I et interview med Skolebørn opfordrer den anerkendte skoleforsker, John Hattie, til at nytænke lektie-konceptet og giver sit bud på, hvordan forældre på andre måder kan støtte op om deres børns skolegang.

Familieopgaver på Blågård Skole
To skoler har som led i et forskningsprojekt afprøvet en ny form for hjemmearbejde. Både børn, forældre, forskere og lærere er enige: Det er sjovere og eleverne lærer mere. Læs om familieopgaver og talelektier på Blågård Skole i København.

Har din skole en politik for lektier?
Læs hvordan skolebestyrelsen kan arbejde for, at lektier på skolen bliver brugt bevidst, så det giver mening for både elever og forældre.

Lola Jensen: Lektier virker kun, hvis mor og far er nærværende
”Forældre ender tit i en rolle, hvor de kan få en negativ effekt på børnenes lyst til at læse lektier, fordi de selv mangler overskuddet,” siger Lola Jensen. Den kendte familievejleder guider forældrene til at gøre lektielæsningen til en god og hyggelig stund sammen med deres børn.

Køb Skolebørn nr. 3 2013

Udgivet den

18. juni 2013

af

fzb

Læs også

21.09.10
Landsmøde 2010
Læs om Skole og Forældres landsmøde
07.06.13
Tillykke til folkeskolen med skoleforliget
Skoleforliget vil løfte folkeskolen, mener Skole og Forældre. Det er dog uheldigt, hvis for store dele af forliget først kan træde i kraft i 2016.