Af Rasmus Edelberg, landsformand, Skole og Forældre

Nu fik jeg endeligt set tv-udsendelsen “Hvem passer vores børn?” 

Filmen om børnelivet i danske daginstitutioner anno 2019 kalder på eftertanke. Meget er allerede sagt, og tak til BUPL og FOLA for at sætte velfærden til debat.
Vi har brug for at se de mennesker i øjnene, som passer vores børn, og forstå hvad kvalitetstab i daginstitutionerne betyder for børns sociale og personlige udvikling.

Vi er nødt til at gøre noget, når der er så dårlige normeringer, at det giver et kvalitetstab i praksis. Det giver mig en dårlig smag i munden, hvis ingen tager politisk ansvar og aben bliver kastet frem og tilbage mellem staten og kommunerne. Børns udviklingsstadier er ikke en objektiv standardvare, som kan produceres på bestilling til et bestemt tidspunkt uafhængigt af de forhold de vokser op i.

Hvis børnene presses for meget og for hurtigt igennem opvæksten i dagsinstitutioner, fører det også til ændringer i opgaven for folkeskolen, som ikke kan starte dannelsesrejsen uden et personligt fundament hos børnene at bygge på. I folkeskolen har vi i forvejen udfordringer med megaklasser mange steder, hvor uro i klassen og dårlige muligheder for inklusion ofte er resultatet set med et forældreperspektiv.

Skole og Forældre mener, at det er på tide med en  politisk og økonomisk proritering af folkeskolen og det gode børneliv i både stat og kommuner.

Folkeskolen og daginstitutionerne er forpligtet til at tage sig af de børn de får, men vi skal sikre et minimum af kvalitet både i folkeskoler og daginstitutioner. Børnehaveklasseledere fortæller, at en gruppe børn i disse år ikke har de samme sociale færdigheder og motoriske frihed som tidligere. Folkeskolen må derfor samle op fra et nogle gange lavere niveau.
Derfor er det vigtigt, at kommunerne i  de kommende økonomiforhandlinger med regeringen viser deres værd.
Jeg håber, at der bliver genskabt et rum for reel kommunal prioritering af velfærd til børnelivets institutioner i økonomiforhandlingerne – og forhåbentligt kommer der også efter folketingsvalget en mere fleksibel budgetlov, så staten ikke længere kan gå på jagt efter enhver kommune, der overskrider budgettet med en bagatel.

Vi har en uskreven samfundskontrakt om, at børnefamilier i Danmark i en stor del af barnets vågne timer trygt kan overlade deres børns psykologiske udvikling, læring og dannelse til de fælles institutioner i vuggestue, børnehave og folkeskole. Undersøgelser bekræfter også, at langt de fleste forældre er glade for deres børns pædagoger og lærere.
Til gengæld giver forældrene staten store konkurrencemæssige fordele i form af høj gensidig tillid, forankring af fælles normer og maksimal tilgængelig arbejdskraft til rådighed.

Forældre bliver utrygge, når børnene overlades for meget til sig selv i daginstitutionerne og går i meget store klasser i folkeskolen. Min opfordring til politikerne er, at I ikke må svigte den fælles samfundskontrakt mellem samfund og forældre. Vi kan kun yde vores bedste på arbejdspladsen, hvis I sikrer rammer og ressourcer til, at der bliver passet ordentligt på vores børn, når vi er på arbejde.

Uden ordentlig børnevelfærd skrider fundamentet for et velsmurt arbejdsmarked.