Folkeskolen har altid været til debat, og det skal den også, for mister folket interessen for folkeskolen, så er den blevet uvæsentlig og ligegyldig.

Folkeskolen er udfordret – for mange elever forlader skolen med for lidt i skoletasken – de er ikke blevet udfordret og har ikke stået på tæer for at nå det yderste af deres potentiale, hverken når potentialet er stort eller lille.

Folkeskolereformen fra 2014 har mange elementer, som kan udfordre flere elever til at nå deres potentiale.
Flere timer med fokus på faglighed, kan både hjælpe elever, som er lærer langsomt og elever, som gerne vil dykke dybt ned i stoffet.
At bruge kroppen, når man lærer, giver gode resultater, især for de yngste elever. For de ældste elever, er bevægelsen primært godt for at holde hjernen vågen og holde fokus – absolut ikke uvæsentligt for teenage-hjerner.
Aktivitetsbaseret undervisning og mere tid til at gøre, røre og opleve frem for blot at læse virker godt for alle. Jeg husker stadig tydeligt de 30 meter tarm, vi hev ud af en ged på Sorø-mødet for et par år siden, havde jeg blot læst det i en bog, var det glemt for længe siden.
Det var noget af det, som vi blev lovet med reformen.

Desværre er skoledagen for mange steder langt fra den skole med faglige udfordringer til alle, bevægelse og aktiviteter i undervisningen og fokus på den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. For mange steder er skoledagen blot blevet længere, uden der er kommet bedre kvalitet i skoledagen.
Folkeskolereformen er en nødvendig reform, men for mange steder er vi stadig meget langt fra målet. Loven er god, men implementeringen er for ringe.

Da vi i Skole og Forældre i første gang spurgte forældrene om deres holdning til reformen, var forældrene positive og forventningsfulde. Siden er forældrene blevet mere utilfredse, ikke med indholdet, men med implementeringen – og mange  føler sig heller ikke informeret godt nok om implementeringsprocessen og eller  involveret for den sags skyld.

Skal reformen blive en succes, så skal kommunikationen mellem skole og hjem op i gear. Skoler, fortæl os, hvad I har gang i og hvorfor. Spørg om hjælp til at etablere kontakt til virksomheder – de fleste forældre arbejder jo i en virksomhed, så vi har kontakten. 
Når skolerne ikke kommunikerer, så opstår der utryghed og myter, og det kan jo være, at skolen knokler på med at udvikle og implementere, så fortæl os også om ”work in progress” frem for blot at vente til projektet er klar til afsløring – vi vil så gerne vide mere.

Implementeringen af reformen skal ikke blot være implementering for implementeringens skyld. Implementeringen skal være intelligent.
Det kræver, at alle har fokus på, at forandringerne skal føre til en bedre skoledag for eleverne –  Børnene skal ikke blot bevæge sig, de skal bevæge sig for at lære bedre. Skolen skal ikke blot åbne sig, skolen skal åbne sig for at flere elever lærer mere og sætter deres viden i perspektiv.
Alle aktører i implementeringen fra kommunalbestyrelse og forvaltning, til skoleleder og personale og også i skolebestyrelsen skal altid stille sig selv spørgsmålet ”Gør, det vi gør, noget godt for vores børn?” Hvis ikke, så skal vi lade være og gøre noget andet!

God kommunikation og fokus på kvalitet gør det ikke alene. DER SKAL RESSOURCER TIL.
Kommunerne har sparet på skoleområdet gennem mange år. Kun en tredjedel af skolebestyrelsesformændene vurderer, at skolerne er finansieret tilstrækkeligt til at kunne honorere de mange nye opgaver i skolen.

Jeg vil derfor slutte min tale med en opfordring til det kommende Folketing.

Sæt 1 milliard af på finansloven til implementering af folkeskolereformen, så den bliver implementeret til gavn for børnene.
Lav en økonomiaftale med KL, som forpligter kommunerne til at afsætte midler og prioritere implementering af folkeskolereformen.

Vi har brug for en god folkeskole – for børnenes skyld!