Kommunalvalget er lige om hjørnet og medierne fyldes med nyheder om kommunalvalg.
Beklageligvis handler nyhederne mere om ophængning af valgplakater, end om det valget går ud på; at få valgt nogle repræsentanter til kommunalbestyrelsen, som kan føre kommunen i den retning, som vælgerne ønsker.

Kommunerne sidder suverænt på økonomien til de store velfærdsydelser som børn, skole og ældre. Set gennem mine forældrebriller, er kommunalvalget derfor det vigtigste valg.

De politikere, som vælges 19. november bliver de politikere, som for eksempel skal implementere folkeskolereformen i alle landets kommuner.
Det kræver dygtige politikere, som både har visioner og ikke mindst lyst til at yde en kæmpe indsats for, at reformen kan blive det løft af folkeskolen, som vi trænger til.

Reformen har som et af målene at give mere lokal frihed. Lokal frihed er, igen set gennem mine forældrebriller, frihed til den enkelte skole.
Set fra Christiansborg er lokal frihed dog også mere frihed til kommunalbestyrelsen. Med reformen flyttes magten på nogle områder fra Christiansborg til kommunalbestyrelsen. Det gælder sammensætningen af skolebestyrelsen og særligt spørgsmålet om, hvorvidt der skal sidde repræsentanter fra erhvervs- og foreningsliv i skolebestyrelsen. Det gælder også muligheden for at etablere fælles ledelse og skolebestyrelse mellem flere selvstændige skoler.

Forældre skal derfor også stille de lokale kandidater disse spørgsmål:

”Vil du udvide skolebestyrelsen med repræsentanter fra forenings- og erhvervslivet? Hvorfor/hvorfor ikke?”

”Vil du etablere fælles skoleleder og fælles skolebestyrelse for de af kommunens skoler, som har mindre end 300 elever? Hvorfor/hvorfor ikke?”

De to spørgsmål kommer i praksis til at betyde meget for rammerne for skolebestyrelsesarbejdet de kommende år.
Hvis kommunerne vil, kan de reducere antallet af skolebestyrelser betydeligt og dermed øge afstanden fra den enkelte forælder til skolebestyrelsesmedlemmet.
Kommunerne kan også vælge at indsætte en række repræsentanter fra forenings- og erhvervslivet, som ikke har den tilknytning til skolerne som forældrene har og som måske har andre dagsordener, end at skabe en god skole til eleverne.

Jeg vil derfor opfordre jer til at tage disse to spørgsmål med, hvis I tager til valgmøder under den kommende valgkamp.