Anbefalinger fra ekspertgruppen: Skolerne skal handle på mistrivsel
I dag oplever nogle forældre, at de først kan få støtte, når der er lavet en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV), og i flere kommuner først, når der er en diagnose. Det viser en tidligere rapport fra VIVE.
”Mange forældre oplever, at det tager alt for lang tid at få hjælp i dag, og ofte er der mangel på indsatser eller ingen fremdrift i dem, der bliver lovet. Derfor kan samarbejdet mellem skole og hjem også blive konfliktfyldt, og der kan komme et pres på systemet, når en PPV eller diagnose kan blive afgørende for støtte. Hvis vi sikrer kvalitet og ressourcer ind i den handleplan, der lægges op til med fokus på fællesskab, individ og didaktik, så håber jeg, at det kan gøre en forskel for de børn, der har brug for hjælp langt tidligere. For der må for alt i verden ikke gå længere tid, end der gør i dag. Jeg er derfor også glad for, at der fortsat lægges op til at give børn, der har brug for specialundervisning, direkte adgang til det i overgangen fra børnehaven til skolen,” siger Regitze Spenner Ishøy.
Men det er en stor opgave, der nu lægges over på skolelederen, og formanden er bekymret for, om skolelederne har de fornødne ressourcer til at sikre handleplaner og indsatser, som også giver et bedre samarbejde. Samtidig mener hun, at der skal holdes et skarpt øje med, hvordan skolerne løfter opgaven, hvis anbefalingerne bliver vedtaget.
I anbefalingerne står der ikke meget om, hvordan Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skal arbejde forebyggende og tættere på skolen. Og det samarbejde er det, ifølge Regitze Spenner Ishøy, nødvendigt at styrke, for at flere børn kan trives, udvikle sig og lære i den almene skole. Og det er vigtigt, at der også findes ressourcer til det i det videre arbejde.
Forældrenes rettigheder i fokus
Ekspertgruppen foreslår, at forældre kan anmode skolelederen om at få lavet en pædagogisk didaktisk handleplan, ligesom de kan anmode om at få Pædagogisk Psykologisk Rådgivning indover. Hvis skolelederen afslår, skal det ske skriftligt. Forældrene skal inddrages i planen, og der skal følges op hver tredje måned. Oplever forældrene ikke, at der sker noget, kan de klage til kommunalbestyrelsen, ligesom de kan underrette Klagenævnet for Specialundervisning.
” Vi har været bekymret for, at forældrenes rettighed til at klage forsvandt, når 9-timers grænsen forsvandt, og vi har kæmpet for, at den skulle blive. Nu foreslås en ordning, hvor der er mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen, og det er dog et fremskridt, selv om man kan være skeptisk i forhold til deres uvildighed, når de også er dem, der sidder på pengekassen,” siger Regitze Spenner Ishøy.
Er der tale om forstærket undervisning, som ekspertgruppen anbefaler i stedet for de i dag mere løse mellemformer, eller segregeret specialundervisning i specialklasse eller på specialskole, så vil de samme muligheder for at klage være til stede, som der er i dag. Ligesom der fortsat skal laves en pædagogisk psykologisk vurdering for de tilbud. Og formanden er godt tilfreds med, at ekspertgruppen har lyttet til Skole og Forældres input ift., at klagemulighederne er essentielle for at sikre tillid til systemet.
Indsats mod bekymrende skolefravær
Ekspertgruppen har også kigget på lovgivning om sygeundervisning, og anbefaler her, at skoleleder går mere i dialog med forældrene, og at der efter mere end 15 dages fravær i et kvartal undersøges behov for og tilbud om; indsatser med fokus på skoletilknytning, forandring i læringsmiljøet og eventuelle støttebehov, som skrives ind i den pædagogiske indsatsplan.
Samtidig vil de som noget nyt kalde sygeundervisning for fraværsundervisning, og gøre det muligt online og på tværs af skolerne.
”Alt for mange børn står uden undervisning i dag, for kommunerne kan ikke leve op til lovgivningen om at sikre fysisk undervisning fra en faglærer. Det er et kæmpe problem, som vi tit hører om i vores forældrerådgivning, og måske kan online undervisning gøre en forskel, men det er vigtigt, at skolerne skal tilbyde undervisning, og ikke bare noget, de kan. Indsatser i forhold til skoletilknytning, forandring af læringsmiljø og andre støttebehov bliver ved fx onlineundervisning utrolig relevante, det ikke bliver en sovepude, men i stedet for en fælles opgave at få barnet tilbage og ikke kun forældrenes, som en del oplever i dag,” siger Regitze Spenner Ishøy
Ekspertgruppens anbefalinger skal nu drøftes og behandles politisk.
