Flere forældre henvender sig om problematisk skolefravær
27 procent af forældrene svarer i en Epinionundersøgelse, som Danmarks Lærerforening står bag, at deres barn har haft problematisk skolefravær. Og det er noget, Rikke Alice Bille, der er leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning, og som medvirker i TV2’s dokumentar ’Jeg føler, ingen kan li’ mig’, der sendes i aften, i høj grad kan nikke genkendende til.
”De forældre, som vi taler med, fortæller om komplekse sager, hvor de i lang tid har forsøgt at råbe skolen op, og ikke bliver taget alvorligt. Meget foregår på Aula og misforståelser opstår, som mange gange går udover samarbejdet. Imens får børnene det bare værre og værre, og til sidst kan de ikke komme i skole. Det er deres måde at sige fra på. Jo længere tid der går, jo større bliver børnenes føles af, at der ikke er et fællesskab med plads til dem. En erfaring, som de tager med videre i livet.”
Når man sammenligner antallet af henvendelse i Forældrerådgivningen om problematisk skolefravær, er der på et år sket en fordobling af henvendelser. Den 1. september 2022 er der registreret 158 henvendelser, mens der i dag er 323 for 2023. Og det bekymrer Rikke Alice Bille.
”Det er noget, som går udover hele familien. Ofte er forældrene projektledere på eget barn og kæmper en kamp mod et system, der ikke møder og hjælper dem. De står alene, og det breder sig som ringe i vandet og rammer arbejdspladser, søskende og parforhold.”
Flere ressourcer og bedre samarbejde efterlyses
Regitze Spenner Ishøy, der er næstformand for Skole og Forældre, er meget bekymret for den virkelighed, der tegner sig for mange børn og familier, og mener, der er brug for politisk handling.
” Måneder og endda år på børneværelset derhjemme har store konsekvenser både fagligt og socialt for børnene. De høje tal må være en øjenåbner for et skolesystem, der trænger til både eftersyn og reparation. Et system, der er alt for presset økonomisk og ressourcemæssigt. Og faktisk har man jo ikke reelle tal på, hvor mange børn, der har problematisk skolefravær, som jo ikke er det samme som fravær.”
Næstformanden opfordrer politikerne til at få et overblik over omfanget nationalt, så kommunerne realistisk kan budgettere ift. indsatser. Derudover bør Christiansborg sætte ressourcer af, så man i kommunerne også både kan arbejde forebyggende og med direkte indsatser. Fx peger hun på en indsats fra Hvidovre ’U-Start’, der inddrager børn og forældre meget tidligt og laver specialiserede løsninger til hvert enkelt barn med udgangspunkt i fællesskabet. Og så skal der kigges på bekendtgørelsen om elevers fravær i folkeskolen.
”Der lægges et alt for stort ansvar på forældrene. Det er ikke altid nemt at få en lægeerklæring ved problematisk skolefravær, som er nødvendig for, at fraværet ikke bliver registeret som ulovligt og går udover børnepengene. Det kan skabe unødvendige konflikter, og det har social slagside. Derfor skal bekendtgørelsen revideres, så det bliver et fælles ansvar mellem skole og hjem at få skolegangen til at lykkes.”
