Elevråd

Elevråd

Ved hver folkeskole kan der oprettes et elevråd.

Det er ikke et lovkrav, at der skal være et elevråd ved en skole, selvom det absolut er en rigtig god ide at have et elevråd. Hvis skolen har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd jf. folkeskolelovens § 46 stk. 2. I henhold til BEK nr 26 af 15/01/2001 -  Bekendtgørelse om elevråd i folkeskolen og i ungdomsskolen   er skolens leder forpligtet til at opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil.

Med et elevråd får eleverne deres eget formelle organ, som de kan lade arbejde med alle forhold vedr. skolen og undervisningen.

Når der etableret et elevråd ved skolen, så skal det bl.a. være repræsenteret i skolebestyrelsen jf. ”elevindflydelse”.

Elevrådet består i princippet af 1 eller 2 repræsentanter fra hver af skolens klasser. På større skoler med mange elever kan elevrådet blive temmelig stort og uoverskueligt, og derfor vælger man ofte at lave en opdeling af elevrådet, så man både har et ”mini-elevråd” for de mindste årgange og et ”rigtigt” elevråd for de ældste årgange.

Da der er forskel på børns og voksnes tankegang, kan det være svært at få et elevråd til at fungere udelukkende efter de voksnes formelle regler om forenings- og rådsarbejde.

Eleverne er mere spontane og ”her og nu” orienterede og kan have svært ved at acceptere, at en idé eller et forslag skal igennem så mange instanser før det måske kan udføres i praksis. (Fx kan elevrådet have en idé om at de gerne vil have bedre IT-værktøj til rådighed, og et sådant ønske vil normalt kræve en behandling i skolebestyrelsen, kommunens skolepolitiske udvalg og kommunalbestyrelsen før det endeligt evt. kan indgå som en del af de kommende års budget. I praksis vil sådan et sagsforløb typisk vare mellem 1 og 2 år. På det tidspunkt har eleverne for længst opgivet!)

Elevrådet vil normalt have en kontaktlærer, der hjælper elevrådet med at få deres møder til at fungere og at få videresendt deres evt. forslag og ideer til forbedring af skolen og undervisningen.

Kontaktlæreren og skolelederen har et fælles ansvar for at elevrådet ikke giver op over for det bureaukratiske system, som skolen er underlagt.

I nogle kommuner betragtes elevrådet som en ligeværdig samarbejdspartner og får derfor ofte spørgsmål til høring fra skolebestyrelsen eller kommunalbestyrelsen.

Elevrådet skal tages med på råd, når det drejer sig om elevernes sundhed og sikkerhed jf. ”arbejdsmiljø”.

Normalt har elevrådet et mindre beløb at arbejde med, så medlemmerne kan deltage i kurser m.v.

På en del skoler har man lavet aftaler om at dele af evt. besparelser på enkelte driftskonti (vand, varme, vedligehold m.fl.) tilfalder eleverne, og at elevrådet kommer med forslag til anvendelse af pengene.

Senest opdateret den

8. april 2015

af

cg

Læs også

12.08.11
Værdier og værdiregelsæt
Hvordan skal vi være på vores skole? Det er måske skolebestyrelsens vigtigste opgave at finde de værdier, som hjemmene og skolen kan være fælles om.
12.08.11
Læsning
At lære at læse er fundamentalt for alt andet, der foregår i skolen, og gode læsefærdigheder gør det nemmere at lykkes med alle andre fag.