Skolepolitik

Skolepolitik

Skole og Forældres årsberetning 2018

Sof_logo

Skolebestyrelsens kompetence

Skolebestyrelsens kompetence er et kerneområde for Skole og Forældre. Holstebro Kommune lagde for et par år siden nogle folkeskoler sammen til én skole med flere afdelinger. Samtidig oprettede kommunen såkaldte profilråd på hver enkelt afdelingsskole og uddelegerede i den forbindelse en del af skolebestyrelsens kompetence til profilrådene, der skulle fungere som en miniudgave af skolebestyrelsen på hver enkelt afdeling.
Det er imidlertid ikke en lovlig praksis, har Undervisningsministeriet afgjort, efter Skole og Forældre bad ministeriets se på konstruktionen.
Undervisningsministeriet har i tidligere vejledninger helt forbudt uddelegering af skolebestyrelsens kompetencer. Den nye afgørelse betyder imidlertid en ændring i denne praksis. Nu er ministeriets vejledning, at det er de almindelige regler for uddelegering af kompetencer, der skal gælde. Det betyder, at skolebestyrelsen selv kan uddelegere kompetence til eksempelvis et profilråd på en afdeling. En såkaldt intern delegering er lovlig, hvis der er et behov for delegationen, delegationen er forsvarlig, kvalifikationerne hos modtageren er i orden og der er passende kontrol- og tilsynsforanstaltninger.
Skole og Forældre er tilfreds med, at ministeriet nu har fastslået, at det kun er skolebestyrelsen, der i givet fald kan uddelegere sin kompetence til andre.

Nye penge til folkeskolen

I forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2018 i kommunerne for budgetår 2019 blev det klart, at mange kommuner har en endda meget stram økonomi. På grund af rammerne i kommuneaftalen mellem staten og kommunerne skulle kommuner som eksempelvis Halsnæs, Hjørring, Aarhus, Norddjurs og Mariagerfjord gennem omfattende besparelser for at få budgettet for 2019 til at hænge sammen – besparelser, der ofte går ud over folkeskolen.
Samtidig viste en undersøgelse blandt skolebestyrelsesformændene på Skole og Forældres medlemsskoler, at folkeskolerne er spændt hårdt for økonomisk.
I løbet af 2018 har det derfor været et fokusområde for Skole og Forældre at arbejde for at både lands- og kommunalpolitikere afsætter flere penge til folkeskolen – se også under afsnittet om Skole og Forældres arbejdsprogram.

Giv forældrene magt til at udsætte skolestarten

En lovændring i 2009 gjorde børnehaveklassen obligatorisk i folkeskolen. Samtidig blev beslutningen om, hvornår barnet skal begynde i skole flyttet fra forældrene til kommunen.
Loven siger, at barnet skal begynde i skole det år barnet fylder 6 år, og at kun kommunen (oftest skolelederen) kan bestemme, om skolestarten skal udsættes.
I 2004 fik hver femte elev udsat skolestarten. I 2017 var tallet faldet til knap syv procent. Lovændringen har altså haft en ret voldsom effekt, som skyldes, at skolerne i dag som hovedregel siger nej til senere skolestart.
I dag er der med jævne mellemrum skoleledere og undervisere, der klager over, at flere og flere børn ikke er skoleparate. Skole og Forældre har derfor i det forløbne år foreslået, at forældrene får retten til at udsætte barnets skolestart et år, hvis de finder det mest hensigtsmæssigt.

Etiske principper for brug af persondata på folkeskoleområdet

I 2018 blev nogle kommuner taget på fersk gerning i at misbruge den nationale trivselsmåling for eleverne i folkeskolen. Blandt andet på baggrund af Skole og Forældres indsats har det helt fra målingens begyndelse været klart, at målingen ikke måtte bruges på individniveau. Alligevel kiggede nogle kommuner i individuelle besvarelser med henblik på at få mere viden om enkelte elevers trivsel. Undervisningsministeriet beordrede kommunerne til at ændre praksis, sådan at det i dag må være soleklart for alle kommuner, at den nationale trivselsmåling er anonym.
I forlængelse af overvejelserne om anvendelse af persondata på folkeskoleområdet har kommunerne og staten udarbejdet et sæt dataetiske principper.
Skole og Forældre hilser de dataetiske principper velkommen, men mener det stadig er for nemt for staten og kommunerne at fortsætte en ubegrænset indsamling og brug af data om vores børn. Kommunerne har lov til at samle persondata bare de skriver i et dokument, at der er en saglig begrundelse, ligesom der er meget langt imellem en offentlig dataindsamler, der siger, at de nu sletter nogle data, som de ikke længere har en saglig begrundelse for at have.
Retstilstanden i dag er, at det reelt kun er i tilfælde af lodret misbrug, at offentlige instanser risikerer at få begrænset deres indsamling og brug af personfølsomme data.

Skole og Forældres arbejdsprogram

Landsmødet vedtog i november 2017 et arbejdsprogram for Skole og Forældre gældende for 2018. Arbejdsprogrammet sætter fokus på en række indsatser og mål som skal have særligt fokus i året. Forretningsudvalget og sekretariatet har i begyndelsen af året fastlagt strategi og handlingsplan for at indfri arbejdsprogrammet og sekretariatschef og forretningsudvalget følger løbende op på indsatser og resultater. Her følger en kort omtale af udvalgte punkter, mens andre punkter adresseres i andre afsnit i årsberetningen.

Blandt andet skulle Skole og Forældre på baggrund af arbejdsprogrammet arbejde for at få kommunal- og landspolitikerne til at prioritere folkeskolen. Det er blandt andet blevet udmøntet i et arbejde for at få landspolitikerne til at finansiere folkeskolen bedre som forberedelse til det kommende valg til Folketinget. Se eksempelvis denne artikel.

Punkterne i arbejdsprogrammet har også affødt artikler i magasinet Skolebørn om indeklima, ergonomi, elevdemokrati og dannelse, samt et styrket samarbejde med FOLA og BUPL om blandt andet konkrete ideer til projekter, fondsansøgninger m.v.

Høringssvar

Skole og Forældre har i løbet af 2018 skrevet høringssvar til en lang række nye love, bekendtgørelser m.v.
Emnerne har blandt andet være sprogprøver, fratagelse af børneydelsen, skolelukninger, vedrørende talentklasser i musik og integrerede biblioteker, etiske principper for anvendelsen af data i folkeskolen, uddannelsesparathedsvurderinger, klagebehandling i Dansk Center for Undervisningsmiljø om mobning og endelig forberedende grunduddannelse (FGU).
Høringssvarene er en vigtig del af foreningens formelle påvirkning af lovgivningsarbejdet. Alle indsendte høringssvar kan ses på Skole og Forældres hjemmeside.

Interessevaretagelse

Råd og udvalg

Blandt Skole og Forældres opgaver er, jf. vedtægterne:

”at søge repræsentation i instanser, hvor skolens forhold behandles”

”at samarbejde med andre organisationer og sammenslutninger, der har opgaver fælles med Skole og Forældre”

Skole og Forældre har derfor repræsentanter i en lang række eksterne råd og udvalg på folkeskoleområdet – ultimo august 2018 er der tale om 47 råd, nævn og udvalg. Formålet med at deltage er at sikre, at folkeskoleforældrenes og elevernes interesser bliver varetaget i de institutioner og fora, som de eksterne råd og udvalg er udsprunget af.

Det er primært formand, næstformand samt hovedbestyrelsens øvrige medlemmer der varetager opgaven.

I takt med at Skole og Forældre er blevet en stadig mere kendt organisation, modtager foreningen flere og flere invitationer til at være repræsenteret i forskellige organisationers udvalg. Skole og Forældre sidder i bestyrelsen for Dansk Center For Undervisningsmiljø, i forretningsudvalget for Rådet for Sikker Trafik, repræsentantskabet for Danmarks Evalueringsinstitut, referencegruppe for Ressourcecenter for folkeskolen, Rådet for Børns Læring, Kvalitetsforum for folkeskolen og i projektgrupper for fx Styrket faglighed for udsatte børn i folkeskolen, Udvikling af udeskole og Sunde børn bevæger skolen.
Se hele listen med råd og udvalg her.

Møder

For at varetage elevernes og forældrenes interesser mødes især Skole og Forældres formand og evt. næstformand jævnligt med folkeskolens vigtigste interessenter. I 2018 har der været afholdt møder med undervisningsministeren, topembedsmændene i Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danske Skoleelever, Folketingets folkeskoleordførere og mange flere. Skole og Forældre medbringer altid konkrete emner til drøftelse, blandt andet med udgangspunkt i årets arbejdsprogram.


<                            >

 (Tilbage til indhold)

Senest opdateret den

14. november 2018

af

mhk

Læs også

06.11.15
Skole og Forældres hovedbestyrelse 2014-2015
Skole og Forældres årsberetning 2015
05.11.18
Regnskab for 2017
Skole og Forældres årsberetning 2018