Skolepolitik
Skolernes økonomi og kommuneaftale
Der er fortsat en meget stram økonomi på folkeskolerne i Danmark. 73 procent af skolebestyrelsesformændene på Skole og Forældres medlemsskoler mener, at der er for få penge på budgettet i forhold til de opgaver skolen er pålagt for skoleåret 2016/2017. Det er en betydelig mere pessimistisk vurdering end ved tidligere tilsvarende undersøgelser.
Skole og Forældre opfordrede derfor kommunerne til ikke at indgå en aftale med finansministeren om kommunernes økonomi for 2018 med mindre aftalen sikrede tilstrækkeligt med penge til folkeskolen.
Kommunerne har nu indgået en aftale med finansministeren og Skole og Forældre har derfor et krav til kommunalpolitikerne om at sikre en tilstrækkelig finansiering af folkeskolen.
Skoledagens længde
Landspolitikernes intention med skoledagens længde er skoledage til kl. 14/14.30/15 i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Skole og Forældres undersøgelser viser, at skolerne generelt overholder denne intention i indskolingen, mens kun halvdelen af skolerne giver klasserne på mellemtrinnet fri senest kl. 14.30. Udskolingen har haft de samme problemer som mellemtrinnet, men Skole og Forældres nyeste undersøgelse viser, at skolerne bliver bedre og bedre til at følge intentionen om, at udskolingen skal have fri senest kl. 15. Undersøgelsen viser, at for skoleåret 2017/2018 er det knap otte ud af ti folkeskoler, hvor udskolingsklasserne får fri senest kl. 15.
Dermed er det efterhånden kun på mellemtrinnet, at skoledagen generelt er længere end intentionen fra politikernes side.
Skole og Forældre opfordrer fortsat til, at alle folkeskoler giver eleverne fri til den tid, som aftalen om folkeskolereformen bygger på, fordi et betydeligt mindretal blandt folkeskoleforældrene mener skoledagen er for lang.
Skolenedlæggelser
Kommunerne har i mange år nedlagt et betydeligt antal folkeskoler. Mange folkeskoler har også mistet status som selvstændige skoler med eget skoledistrikt, skoleleder og skolebestyrelsen til fordel for en status som afdelingsskoler.
De mange skolenedlæggelser har medført, at antallet af selvstændige folkeskoler er faldet fra 1.604 i 2007 til 1.125 i 2016 jf. de kommunale nøgletal.
Skole og Forældre er bekymret over udviklingen, da det lovpligtige kommunale undervisningstilbud til skolebørn reelt er forsvundet i nogle landdistrikter, ligesom forældrenes indflydelse på folkeskolen gennem skolebestyrelsen bliver udhulet i betydeligt omfang på grund af de mange nye afdelingsskoler, der ikke har en selvstændig skolebestyrelse.
For at imødegå denne udvikling har Skole og Forældre foreslået Folketinget, at et lokalområdes forældre får ret til at overtage en folkeskole, hvis kommunen vil lukke skolen eller omdanne den til en afdeling – såkaldte selvstyrende folkeskoler.
Sekretariatets arbejde med Skole og Forældres arbejdsprogram 2017
Landsmødet vedtog i november 2016 et arbejdsprogram for Skole og Forældre gældende for 2017. Arbejdsprogrammet sætter fokus på en række opgaver.
Blandt andet har arbejdsprogrammet sat fokus på udskolingen, fordi mange elever i udskolingen oplever kedsomhed og manglende motivation. På denne baggrund har Skole og Forældre sammenfattet forskningen på området og skrevet en række anbefalinger til skolebestyrelsens arbejde med udskolingen. Anbefalingerne går blandt andet på at sikre eleverne større indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen, fokus på relations-opbyggende aktiviteter og at udskolingsklasserne faktisk får talt om kedsomhed og mangel på motivation.
Andre emner i arbejdsprogrammet er blevet udmøntet i ovenstående forslag om selvstyrende folkeskoler, forskningsprogrammet Lær med Familien, medlemsundersøgelser m.v.
Skole og Forældres høringssvar
Skole og Forældre har i løbet af 2017 skrevet høringssvar til en række nye love, bekendtgørelser m.v.
Blandt andet: Vejlederloven om uddannelsesparathed, Forbud mod forskelsbehandling af personer med handicap, Fælles Mål, Skolebestyrelsesvalg og vederlag, Bederum og Nationale test.
Høringssvarene er en vigtig del af foreningens formelle påvirkning af lovgivningsarbejdet. Alle indsendte høringssvar kan ses på Skole og Forældres hjemmeside.
Skole og Forældres lobbyarbejde
Blandt Skole og Forældres opgaver er, jf. vedtægterne:
- ”at søge repræsentation i instanser, hvor skolens forhold behandles”
- ”at samarbejde med andre organisationer og sammenslutninger, der har opgaver fælles med Skole og Forældre”
Skole og Forældre har derfor repræsentanter i en lang række eksterne råd og udvalg på folkeskoleområdet – ultimo september 2017 er der tale om 47 råd og udvalg.
Pladserne besættes typisk af formandskabet, medlemmerne af Skole og Forældres hovedbestyrelse og i mindre omfang af ansatte i sekretariatet.
Formålet med at deltage er at sikre, at folkeskoleforældrenes interesser bliver varetaget i de institutioner og fora, som de eksterne råd og udvalg er udsprunget af.
Eksempler på eksterne råd og udvalg er referencegruppen for klagenævnet for specialundervisning, ekspertgruppe om fremtidens krav til psykologer i Psykologisk Pædagogisk Rådgivning og referencegruppen for udvikling af test og vejledningsmaterialet vedr. talblindhed.
Et andet udvalg er det såkaldte Kvalitetsforum, hvor undervisningsministeren mødes med formændene m.fl. for interessenterne omkring folkeskolen. Fra Skole og Forældre deltager sædvanligvis både formand, og næstformand.
Kvalitetsforum diskuterer både aktuelle og langsigtede problemstillinger i relation til folkeskolen.
Skole og Forældres deltagelse i de pt. 47 råd og udvalg er et væsentligt bidrag til at sikre at folkeskoleforældre og de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmers interesser bliver varetaget i udviklingen af folkeskolen.
