Hvis forældre ikke ønsker, at deres barn går i grundskolen i folkeskolen, kan de vælge en tilsvarende undervisning i en godkendt privatskole. Den obligatoriske undervisning i 8.-9. klasse kan også foregå i en ungdomsskole eller på en efterskole. Endelig kan forældrene arrangere hjemmeundervisning.

I folkeskolen er eleverne normalt opdelt i klasser efter årgange. På små skoler kan to eller flere årgange blive undervist sammen, jf. folkeskolelovens § 25 stk. 1. Kun i ganske særlige tilfælde rykker en elev ikke op på næste klassetrin hvert år. Det er skolelederen, der beslutter, om et barn skal undervises 2 år på samme klassetrin. Beslutning skal træffes efter samråd med forældrene, jf. folkeskolelovens § 12 stk. 1.

En selvstændig skole skal omfatte mindst tre klassetrin, hvor børnehaven kan være det yngste klassetrin. Dog kan der oprettes selvstændige skoler for 10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 24 stk. 1 og 2.

De fleste skoler har mere end én klasse på hvert klassetrin. Så benævner man skolen som fx 2- eller 3-sporet. På de klassetrin, hvor eleverne kan vælge mellem forskellige fag, er det afgørende for fagligheden, at der er flere spor.

I nogle kommuner har man oprettet specielle skoler for 10. klasse for på denne måde med flere spor at give flere tilbud.

Hver kommune er inddelt i skoledistrikter, og til hvert skoledistrikt hører en skole med egen skolebestyrelse og skoleleder. Forældrene har altid krav på, at deres barn bliver optaget i skolen i det skoledistrikt, det er bosiddende i, og barnet har ret til at forblive på skolen, med mindre en flytning skyldes ændringer i skolestrukturen.

Mange kommuner har i de senere år sammenlagt skoler, således at en skole kommer til at bestå af flere geografisk adskilte afdelinger. Disse afdelinger har ikke deres eget skoledistrikt, og de har heller ikke deres egen skoleleder eller skolebestyrelse.